’Ræv mildes ned’ er Kathrine Rosamundes første digtsamling. Den er en hæsblæsende og gådefuld rejse ind i kærlighedens veje og afveje.
Prologen (vild)leder os i første omgang hen mod en klassisk stereotypisk køn og kønsrolle forståelse: ’ Ti ti ti kvinde/se til/og lad fare’. Men som digtenes lyriske rum skrider frem, afsløres det, at prologen må være en slags indledende sarkastisk kommentar til kvindens traditionelle rolle i parforholdet, for digtsamlingen er alt andet end kønsstereotypisk. Det jeg, der taler, bevæger sig mellem anråbelser, overvejelser, besværgelser, sødme, erklæringer, selvbevidsthed, spørgsmål, op- og /nedture, henrykkelse, sammenbidthed og humor; alt i alt en persona, hvis karaktertræk og sammensathed fremtræder tydeligt.
Digtene er appellerende og legende, og man spekulerer over, om den ræv, der henvises til i titlen, også tæmmes, eller om den mon formildes, eller sker der måske noget helt tredje?
