Om H.U.G

Vi er to iværksættere Mette Marie Sarbo (autodidakt bager, brødfeinschmecker og tidligere grundlægger af Tante T) og Kathrine Rosamunde (autodidakt bager, brødgourmandice og gymnasielærer) der sammen har skabt en 100% glutenfri og økologisk bager: H.U.G bageri.

Det mundrette navn omfavner 2 vigtige elementer i vores brød. Det er Helt Uden Gluten OG vi har givet det et godt kærligt engelsk HUG med på vejen inden du drøner videre ud i livet med vores eksklusive og håndlavede øko bagværk i hånden.

Historisk set har bagning været samlingssted for kvinder og en måde at dele viden og samtidig drage omsorg for hinanden. H.U.G bageri er sted hvor du hurtigt og nemt kan hente brød og drage omsorg gennem nærende og rustikke brød til dig selv, dine venner og familie.

Brød har i mange år været udskældt, men i stedet for at udråbe visse fødevarer som farlige, er vores ærinde at tale for en mere kompleks tilgang til det daglige brød.

Ser man bagværk i et større perspektiv, bliver det et symbol på mennesker, der mødes og drager omsorg for hinanden. Bag, spis, elsk.

Om HELT UDEN GLUTEN

I januar 2019 udkom vores bog HELT UDEN GLUTEN. I bogen finder du opskrifter på mange af bagerens lyksaligheder, samt tips og tricks til selv at komme i gang med at bage.

’Når du bliver træt
Og dagen føles lang
Og
Helt uden bagetrang

Så kom ned til H.U.G
og sig dit lille suk
For her har vi altid sager
Som sindet og maven behager’