Peanutbutter cookies

Ca. 12 stk.

Ingredienser:

  • ½ dl vand eller plantemælk
  • 2 tsk loppefrøskaller
  • 250 g peanutbutter (eller anden nøddesmør)
  • 220 g kokossukker (eller rapadura/brun farin)
  • 1 tsk natron
  • 100 g mørk hakket chokolade

Fremgangsmåde:

  1. Bland vand (eller plantemælk) med loppefrøskaller og lad det stå i ca. 10 minutter for at gelere.
  2. Bland peanutbutter, kokossukker, natron og den gelerede blanding af loppefrøskaller godt sammen.
  3. Hak chokoladen groft og kom den i dejen.
  4. Tril dejen til kugler (ca. 12 stk.) og tryk dem flade med en gaffel på en bageplade med bagepapir.
  5. Bag småkagerne ved 175° varmluft i ca. 12-15 minutter, eller indtil de er let gyldne.
  6. Lad småkagerne køle af på pladen, da de er meget bløde, når de er lige ude af ovnen. De bliver sprøde i kanten og lækre “chewy” i midten.