Ca. 40 stk
Ingredienser:
- 400 g mandelmel
- 200 g flormelis
- 1 økologisk appelsin (skal)
- 1 økologisk citron (skal)
- 1 økologisk lime (skal)
- 1 æg
- 2 æggehvider
- 1 tsk kanel
- ½ tsk mandelessens eller 2 bittermandler
- Pynt: ca. 100 g sukker
Fremgangsmåde:
- Bland mandelmel, flormelis og citrusskallerne (fra appelsin, citron og lime) i en skål.
- Pisk æg og æggehvider sammen med kanel og mandelessens (eller finthakkede bittermandler) i en anden skål.
- Bland de våde og tørre ingredienser sammen med en gaffel. Dejen bliver ret klistret. Hvis den er for klistret, kan du tilsætte lidt mere flormelis.
- Brug hænderne til at samle dejen og tril små kugler af den, cirka på størrelse med en lille valnød.
- Rul kuglerne i sukker og læg dem på en bageplade med bagepapir. Tryk dem lidt flade.
- Bag makronerne ved 175° i ca. 15 minutter, eller indtil de er let lysebrune.