Marokkansk appelsinkage

1 kage i en springform ca. 24-26 cm

Ingredienser :

  • 2 økologiske appelsiner (med tynd skal)
  • 6 æg
  • 225 g rørsukker
  • 300 g mandelmel (måske lidt mere afhængigt af appelsinernes størrelse)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker eller vaniljepulver
  • Drys flormelis eller glasur til pynt

Sådan gør du:

  1. Kog appelsinerne (med skræl) i 2 timer, så de bliver helt møre. Lad dem køle af, fjern kernerne og blend dem.
  2. Forbered de øvrige ingredienser: Bland mandelmel med bagepulver og vaniljesukker i en skål.
  3. Pisk æg og sukker sammen i en stor skål, indtil det bliver lyst og luftigt.
  4. Tilsæt den blendede appelsinmasse til æg- og sukkerblandingen og fold forsigtigt mandelmelet i. Dejen skal have en lind havregrød-konsistens.
  5. Hæld dejen i en smurt springform og bag ved 175° i ca. 50-60 minutter. Hvis toppen begynder at blive for mørk, skrues temperaturen ned til 160° de sidste 20 minutter.
  6. Når kagen er kølet af, pyntes den med flormelis eller en glasur lavet med appelsinjuice. Du kan eventuelt bruge lidt gurkemeje for at få en fin farve på glasuren.
  7. Kagen kan pyntes med spiselige blomster, kandiserede violer eller lidt blåbær for ekstra dekoration.